Kontakt os

INNOVAID A/S

Kontakt INNOVAID i dag:

Bakketoften 3

DK-8541 Skødstrup

Denmark

T: +45 86 78 99 33

F: +45 86 78 99 34

mail@iaid.dk

HJÆLPEMIDDELTEKNIKER SØGES!

Onsdag, juni 30, 2021

Til en nyoprettet servicefunktion søger INNOVAID en dygtig og kompetent hjælpemiddeltekniker. Stillingen indbefatter varetagelse af after sales service, opfølgning og løbende justering af vores hjælpemidler ude hos vores brugere.

Du vil få det overordnede ansvar for at holde vores kunder ”gående” i vores hjælpemidler samt den løbende tilpasning og mindre reparationer deres hjælpemidler og træningssystemer.
Der er tale om en landsdækkende funktion, hvor du får base i Egå og betjener vores kunder i hele landet med ca. 60 ”ude dage” på Sjælland om året.

Du arbejder sandsynligvis i dag som hjælpemiddeltekniker i en kommune eller på et hjælpemiddeldepot, og ønsker mere kunde/ bruger kontakt. Du kan også have en baggrund som fysio- eller ergoterapeut med en stærk interesse for hjælpemidler. Du trives med et selvstændigt arbejde og mange timer på vejen.
Vigtigst af alt, du motiveres af og trives med at arbejde med mennesker.

 

Kort om opgaven
Som hjælpemiddeltekniker får du muligheden for at anvende din faglige viden og gøre en forskel for vores mange brugere.
Du får muligheden for at arbejde med justering, tilpasning og opfølgning af vores hjælpemiddelbrugere som typisk er ganghjælpemidler til børn, specialklapvogne og siddesystemer.
Dine konkrete arbejdsopgaver er:

  • Planlægge og udfører serviceopgaver hos eksisterende brugere.
  • Udarbejde tilbud tilbud/ ordre/ faktura på serviceopgaverne.
  • Bistå ved afprøvninger og demo i det omfang der er behov for.
  • Yde kundesupport/ vejledning til brugere.
  • Varetage ordrehåndtering/ modtagelse af varer/dele der vedrører funktionen.
  • Klargøring af produkter/ servicedele til levering.
  • Løbende opsamling af salgsmuligheder og tilbagemeldinger fra markedet.
  • Div. ad hoc-opgaver.

Arbejdet som hjælpemiddeltekniker hos INNOVAID er i høj grad et arbejde med mennesker, hvor du brænder for at gøre en mærkbar forskel for vores brugere med funktionsnedsættelser.
Arbejdet indbefatter en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i forhold til planlægning og udførsel af opgaverne. Dog stilles der også krav om i visse tilfælde en relativ hurtig respons ved akutte opgaver.
Du vil få kvalificeret sparring og støtte fra ledelse og det øvrige team.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning vedlagt relevante dokumenter (CV, udtalelser og referencer) til mail@iaid.dk med emnet ”Hjælpemiddeltekniker” senest d. 10. august 2021.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra kvalifikationer og aftales nærmere ved ansættelse.

 

Om os
INNOVAID A/S er en virksomhed, der beskæftiger sig med unikke træningssystemer og hjælpemidler.

Siden 2009 har vi arbejdet for at forbedre livskvaliteten for vores brugere ved hjælp af effektive træningssystemer og hjælpemidler. Vi skaber innovative produkter og serviceydelser, der hjælper brugere, familier og institution- og plejepersonale til mere bevægelse og frihed. Vores løsninger er unikke og differentierede, og vi har altid brugeren i centrum. Løbende arbejder vi med at forbedre kvaliteten på vores produkter og optimere vores processer. Vi tror på fremskridt og stræber efter at gøre det endnu bedre i morgen. Og det bærer frugt. Vi er en virksomhed i vækst, og det er vi stolte af.

Nyheder

Webinars on demand - bliv klogere på vores løsninger, når det passer dig

18-11-2024
Gå ikke glip af værdifuld viden – vores on-demand webinarer giver dig muligheden for at lære, når det passer dig bedst...

Blog

Tryghed og sikkerhed - uden at stigmatisere!

03-09-2024
Smarte sikkerhedshjelme giver god beskyttelse og tryghed Fald udgør en betydelig risiko for alvorlige skader over et...

Events