Kontakt os

INNOVAID A/S

Kontakt INNOVAID i dag:

Bakketoften 3

DK-8541 Skødstrup

Denmark

T: +45 86 78 99 33

F: +45 86 78 99 34

mail@iaid.dk

CP Danmark vil være med til at give personer med CP de bedste betingelser for et godt liv

Mandag, oktober 7, 2019
For CP Danmark er den vigtigste opgave at skabe rammen om et fællesskab for personer med cerebral parese og deres pårørende. Men også organisationens mulighed for at påvirke politiske beslutningsprocesser på CP-området er en vigtig del af deres opgaver. Vi har talt med foreningen om, hvad man får ud af at være medlem.

Et liv med CP kan være fyldt med påmindelser om, at man ikke er ligesom alle andre. Som barn oplever man måske, at man ikke kan være med til alle lege i skolegården, og som voksen er det ofte en udfordring tage en uddannelse på normeret tid, og at passe et helt almindeligt arbejde. Det kan skabe et ekstra stort behov for at finde et fællesskab af ligesindede. Og det er det fællesskab, som CP Danmark gerne vil skabe rammen om.

Lokale fællesskaber

CP Danmark danner rammen om et fællesskab for personer med CP og deres pårørende, hvor de kan føle sig lige som alle andre.

”Vi er et sted, hvor man kan være den man er, uden at skulle måle sig op mod en almindelighed og normalitet,” siger Mogens Wiederholdt, Direktør for Spastikerforeningen.

Helt konkret finder man dette fællesskab i 17 forskellige lokalafdelinger rundt om i landet. Her arrangeres kurser, foredrag og weekendture, og medarbejderne engagerer sig i lokalpolitiske spørgsmål. Foreningen har omkring 4500 medlemmer på landsplan, som både er personer med CP, pårørende, professionelle terapeuter og lignende.

Hvad får man ud af et medlemsskab?

Til spørgsmålet om, hvorfor det er en fordel at være medlem af foreningen, påpeger Mogens Wiederholdt særligt foreningens rådgivningsaktivitet, der varetages af psykologer og socialrådgivere i lokalafdelingerne. Her kan man blandt andet få vejledning til livet med CP, og til, hvordan man håndterer at være pårørende til en person med CP.

Herudover mener Mogens Wiederholdt, at det politiske arbejde på landsplan er en af de vigtigste grundsten i foreningens arbejde. Det er der, man virkelig kan rykke ved reglerne og beslutningerne, som har indflydelse på medlemmerne. Mogens Wiederholdt medgiver dog, at det er en meget lang og besværlig proces at ændre beslutninger på Christiansborg, men det gør det ikke desto mindre mere nødvendigt at blive ved med kæmpe.

”Der bliver lyttet til os,” fastslår Mogens Wiederholdt.

Nødvendigt arbejde

Derfor står foreningen også fast på, at deres arbejde er vigtigt og nødvendigt.

”Hvis ikke vi var her, så var der nogle andre, der var nødt til at tage opgaven på sig,” siger Mogens Wiederholdt.

Han mener især, at det er nødvendigt at have en forening med et pænt medlemstal bag sig, som kan tale målgruppens sag, og som kan være med til at skabe viden om, hvad det vil sige at have en funktionsnedsættelse. Derudover er det også vigtigt for dem at være rammen om et fællesskab for personer med CP og for pårørende.

Det er det, mener Mogens Wiederholdt, der skal til for at give personer med CP de bedste betingelser for at leve et godt liv.

Nyheder

Webinars on demand - bliv klogere på vores løsninger, når det passer dig

18-11-2024
Gå ikke glip af værdifuld viden – vores on-demand webinarer giver dig muligheden for at lære, når det passer dig bedst...

Blog

Tryghed og sikkerhed - uden at stigmatisere!

03-09-2024
Smarte sikkerhedshjelme giver god beskyttelse og tryghed Fald udgør en betydelig risiko for alvorlige skader over et...

Events