”Fritid for alle” – projekt med Treax Pads
I Sandnes Kommune i det sydlige Norge, har man valgt at satse på velfærdsteknologi i forbindelse med behandling af børn med funktionsnedsættelser. Det har ført til projektet ”Fritid for alle”.
Med økonomisk tilskud fra Helsedirektoratet i Norge, har Sandnes kommune sat gang i projektet Fritid for alle. Projektet har til formål at undersøge forskellige hjælpemidler, der kan gøre det lettere for børn med funktionsnedsættelse at deltage i fritidsaktiviteter.
Projektet blev skudt i gang i oktober 2016, og har fået tilladelse til at fortsætte frem til oktober 2018.
Til projektet har kommunen valgt at bruge en del at tilskuddet på at købe fire sæt Treax Pads med tavle. Disse sæt er fordelt på fysio/ergo-området i kommunen og på kommunens nye aflastningsboliger for børn med funktionsnedsættelse.
Aflastningsboligerne er en del af projektet Fritid for alle, og skal fungere som et hjem for børn med funktionsnedsættelse i enkelte weekender. På hjemmet vil der være velfærdsteknologi, der kan hjælpe børnene, mens de er der. Ligesom der vil være træningsbaseret velfærdsteknologi som eksempelvis Treax Pads.
Brugen af Treax Pads i projektet
I projektet Fritid for alle har det være væsentligt for behandlerne at have muligheden for at tilrettelægge træningen, så det passer til det enkelte barn. Det oplever, Tina Mellesdal, der arbejder i fysio/ergoterapi i Sandnes kommune også.
”En rigtig vigtig fordel ved Treax Pads er, at der er så mange forskellige funktioner. Alt efter hvilket barn man træner med, kan man tilpasse træningen, så det passer,” siger Tina.
Projektet ”Fritid for alle” har igennem foråret testet Treax Pads på børn i alderen 8-10 år. Her trænede børnene to gange om ugen i otte uger i streg. Behandlerne testede hovedsageligt børnenes balance, koordination og løb, før og efter projektet.
I projektet trænede børnene også med andre træningsmidler end Treax Pads, og Treax Pads indgik dermed som en del af forskellige træningsstationer, børnene skulle igennem.
Virker det?
Tre ud af fem børn havde bedre balance ved afslutningen af de otte uger træningsforløb, end da de startede. De resterende to børn havde en langt bedre koordination end da projektet startede. Dog er det vanskeligt at afgøre, om det udelukkende skyldes Treax Pads, da træningen også har inkluderet andre hjælpemidler.
Hvad der med sikkerhed kan konkluderes er, at alle børnene i projektet syntes, at træningen med Treax Pads var sjov og motiverende.
”Det var næsten som at lege for dem, og de ville alle sammen starte ved Treax Pads-stationen,” fortæller Tina.
Hun oplever også, at Treax Padsne lever op til de forventninger hun havde til padsne, inden de modtog dem. Nemlig at padsne udover at være sjove og motiverende at træne med, og kan virke aflastende på forældre og pårørende, da en stor del af træningen, såfrem man har adgang til padsne, kan foregå derhjemme.
Velfærdsteknologi i fremtiden
Projektet ”Fritid for alle”, har fået tilladelse til at køre et ekstra år. Tina ser også, at velfærdsteknologi vil komme til at fylde mere i kommunens arbejde i fremtiden. Som behandler oplever hun selv både de positive og de negative konsekvenser ved brugen af velfærdsteknologi.
”Da velfærdsteknologien gør det lettere at træne derhjemme, kan relationen mellem behandler og bruger blive svækket,” siger Tina.
Hun gør det dog klart, at hjemmetræningen har den store fordel, at man kan træne, når man har lyst, og det kan i sidste ende give en mere effektiv træning. Træningen vil naturligvis også blive fulgt op af besøg hos en behandler, så man er ikke helt overladt til sig selv, hvis velfærdsteknologien overtager.
Indtil videre arbejder Sandnes Kommune videre med projektet Fritid for alle. Ud over de kommende aflastningsboliger i kommunen, har to familier også lånt Treax Padsne til hjemmebrug. De skal udføre en intensiv træning med de farvede pads, for konkret at undersøge effekten af hjemmetræning. Projektet forventes at være færdigt i efteråret 2018.
(+45) 86 78 99 33