Kontakt os

INNOVAID A/S

Kontakt INNOVAID i dag:

Bakketoften 3

DK-8541 Skødstrup

Denmark

T: +45 86 78 99 33

F: +45 86 78 99 34

mail@iaid.dk

Aarhus Kommune køber otte sæt Treax Pads

Tirsdag, september 12, 2017
Sidste år købte Aarhus Kommune otte sæt Treax Pads til de fire lokalcentre og fire plejeboligenheder i et område. Valget faldt på Treax Pads, da flere fysioterapeuter efterspurgte innovative hjælpemidler, der både kan bruges af kørestolsbrugere og stående.

 

Træning for alle

Terapeuterne fra de fire lokalcentre og de fire plejeboligenheder i et område i Aarhus Kommune havde i løbet af året skrevet hver deres ønskeliste til indkøb af træningsmidler. Her løb især Treax Pads med opmærksomheden. Området i Aarhus Kommune fik sidst på året bevilliget penge til nye træningsmidler. På baggrund af ønskelisterne valgte man blandt andet at investere i ét sæt Treax Pads til hver af de otte centre.

Ifølge My Marie Vigeholm, fysioterapeut hos lokalcentret Møllestien, og medindkøber af Treax Pads, valgte de især Treax Pads på baggrund af muligheden for, at personer med forskellige funktionsniveauer kan bruge padsne på flere måder.

 

”Det er en fordel for vores brugere, at Treax Pads både kan bruges af kørestolsbrugere og af stående,” siger My Marie Vigeholm.

 

Hun peger også på kommunens store fokus på innovation som årsag til, at Treax Pads vakte interesse. Udover Treax Pads har de otte centre også investeret i opgraderinger af gamle træningsredskaber.

 

Afvekslende og sjov træning

På lokalcentret Møllestien så fysioterapeut Sonja Dannesboe også en mulighed i at bruge Treax Pads til plejehjemsbeboere.

 

”Mange af beboerne på plejehjemmet har en demensdiagnose. De har brug for noget, som kan aflede dem og som er sjovt. Flere af de ældre borgere kan ikke rigtig finde mening og holde koncentrationen på kondicykler og omkring almindelig træning. Her er Treax Pads et godt alternativ,” fortæller Sonja.

 

Muligheden for at sidde ned mens man træner, har også en væsentlig betydning for, at Sonja Dannesboe og hendes kollegaer så Treax Pads som en god mulighed. Flere beboere sidder ned, mens de har Treax Padsne hængende på væggen, hvor de bruger armene til træningen.

Beboerne bruger både Treax Pads til balance, koordinations- og reaktionstræning, mens de kombinerer det med andre former for træning, da det skaber en alsidighed for de ældre. Sonja Dannesboe oplever også, at de ældre synes det er sjovt at træne med de farvede pads.

 Fysioterapeut Sonja Dannesboe

”Vi har sågar en beboer, der ofte spørger efter Treax Padsne. Det legende element i træning er de begejstrede for,” siger Sonja Dannesboe.

 

Velfærdsteknologi i hverdagen

Sonja Dannesboe ser velfærdsteknologi som en god mulighed for at lette plejehjemsbeboernes og personalets hverdag. Plejehjemmet bruger også løftestole, der kan hjælpe liggende personer op. Derudover har plejehjemmet vasketoiletter i beboernes lejligheder.

 

Velfærdsteknologi som Treax Pads hjælper fysioterapeuterne på Plejehjemmet Møllestien til at tilrettelægge en afvekslende og meningsfuld træning for deres beboere.

 

”Det er stadig meget nyt for os, så vi glæder os til at lære padsne endnu bedre at kende, og blive fortrolig med flere af træningsfunktionerne,” siger Sonja Dannesboe afslutningsvis.

Nyheder

Webinars on demand - bliv klogere på vores løsninger, når det passer dig

18-11-2024
Gå ikke glip af værdifuld viden – vores on-demand webinarer giver dig muligheden for at lære, når det passer dig bedst...

Blog

Tryghed og sikkerhed - uden at stigmatisere!

03-09-2024
Smarte sikkerhedshjelme giver god beskyttelse og tryghed Fald udgør en betydelig risiko for alvorlige skader over et...

Events