Aktiv udspænding giver gode resultater

Stramme muskler er en hyppig følge af cerebral parese. Børn med cerebral parese kan være plaget af en begrænset dorsalfleksion, altså problemer med at bøje foden opad mod skinnebenet, eller af begrænset knæekstension, hvor man har problemer med at strække knæene ud. Det kan være smertefuldt at forsøge at bøje foden eller benet i den retning, som er vanskelig at nå for barnet. Derfor er det vigtigt at strække ud, og træne smidigheden i led og muskler. Det hjælper barnet til bedre at kunne bevæge de påvirkede muskler i hverdagen.

Formålet med både aktiv og passiv udspænding er at vedligeholde bevægelighed, eller at øge bevægeligheden i muskler og led, som har et nedsat bevægelsesudslag.

Passiv og aktiv udspænding

Hvis en fysioterapeut, en forældre eller andre, bøjer barnets fod frem og tilbage, kaldes det passiv udspænding. Det hedder sådan, fordi barnet ikke selv arbejder med udspænding, men i stedet passivt bliver udspændt af andre. Denne form for udspænding kan være smertefuld for barnet, da barnets led ikke er vandt til at blive trukket i yderpositioner. Når der er en anden, der laver bevægelserne for barnet, bliver smerterne mere tydelige, end hvis barnet selv er herre over bevægelserne. Passiv udspænding bør derfor gøres med omtanke og forsigtighed, for at undgå unødig ubehag for barnet, og for at undgå yderligere skader.

Aktiv udspænding kræver, at barnet selv er aktiveret og i gang. Det kan eksempelvis være ved at skulle løse opgaver, som kræver, at barnet strækker de pågældende muskler, for at løse opgaven. Ved aktiv udspænding forsøger man at skabe en mulighed for, at barnet kan lave udspænding, ved selv at lave bevægelser, som kan føres direkte over på hverdagssituationer. På den måde er det også lettere for barnet at stoppe øvelsen, hvis den bliver for smertefuld, og dermed undgå skader.

Det kan være vanskeligt at forklare et barn, at det er nødvendigt at lave øvelser hver dag, som kan være forbundet med ubehag. Ved aktiv udspænding skaber opgaven et formål med udspændingen, og barnet er selv med til at sætte rammerne. For at opnå det bedste resultat, er der naturligvis nødt til at være en form for kontinuitet i udspændingen. Det kan være ved at intensivere udspændingen i perioder, for så at holde pause i en periode. Det kan også virke motiverende på barnet, at der er en pause, hvor man har mere tid til at lave alt det sjove, som man også gerne vil.

Aktiv udspænding med Happy Rehab

Syv danske kommuner deltog i halvandet år i test og udvikling af Happy Rehab. Der blev i den forbindelse lavet et forskningsprojekt i samarbejde med forskningsfysioterapeuter fra Hvidovre Hospital, og IKH Region Midt.

Studiet viste, at der ved træning i det dynamiske ståsystem, Happy Rehab, skedde det en signifikant øgning i aktiv og passiv dorsalfleksion. Studiet er baseret på indsamling af data på seks børn i alderen 4-10 år og med GMFCS I-III[1]. Data er indsamlet over først en 10 ugers kontrolperiode, fulgt op af en 10 ugers intensiv træningsperiode, med fem træningspas om ugen. Der har børnene trænet aktive bevægelser med dorsalfleksion med Happy Rehab.

Resultatet blev, at børnene oplevede en øget dorsalfleksion over ankelledet med 5-10 grader, med strakt knæ. Samtidig oplevede de en markant effekt på øget grovmotorisk funktion målt på GMFM-IS.

Med Happy Rehab fik børnene mulighed for at lave aktiv udspænding, ved at strække muskler og led, når de skulle styre computerspillet i ståsystemet. Det gjorde det også lettere at få lavet øvelser hver dag, da computerspillet og opgaverne deri ofte er motiverende for børnene.