Kognitiv og motorisk træning for børn

Træning fungerer bedst, når den er alsidig. Kroppen husker bedre, når hjernen er aktiveret under træning. Hvis træningen udelukkende fokuserer på fysiske øvelser, mister man det kognitive aspekt, og hjernen bliver passiv. For børn, der skal lave øvelser dagligt, kan det hurtigt blive kedeligt at træne, hvis barnet ikke kan se et formål med træningen, og hvis træningen udelukkende er fysisk. Derfor er det vigtigt at huske på, at der er mange fordele ved at træne både kognitivt og motorisk.  

En plastisk hjerne

Hvis en hjerne har en skade ét sted, kan skaden så mindskes ved at træne andre dele af hjernen? Det mener Jens Bo Nielsen, der er der er professor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet, og forfatter til bogen, ”Den plastiske hjerne”.

Jens Bo Nielsen mener, at hjernen er plastisk. Med plastisk mener han, at hjernen kan formes igennem livet, hvis vi træner den.

Cerebral parese kommer af en skade i hjernen, og det er derfor vigtigt også at have fokus på at aktivere hjernen under træning og øvelser.

I bogen ”Den plastiske hjerne” gøres det klart, at den ene halvdel af hjernen på flere områder kan tage over for den anden.

Når et område i hjernen er skadet, tager de sansemotoriske funktioner i andre områder af hjernen over. I fosterstadiet udvikles der en form for backup system, så motoriske baner fra de raske områder af hjernen kan krydse med baner i de skadede områder. Det kan betyde, at man kan se spejlbevægelser hos personer med cerebral parese, hvor bevægelserne i den ene del af kroppen kopieres i den anden del af kroppen. Men det kan også åbne op for den mulighed, at der opstår et nyt motorisk område ved den skadede del af hjernen, som styres af den raske del.

Træner man de dele af hjernen, som ikke er skadede,  kan man forbedre den del af hjernen, som er skadet. Man kan altså træne andre dele af hjernen til at tage over. Hvis fysioterapeuten blot strækker og bøjer barnets muskler og led, så forholder hjernen sig passiv, og husker ikke selv bevægelserne. Kombinerer man derimod det kognitive med fysiske øvelser, vil hjernen blive aktiveret, og den vil bedre kunne huske, hvordan bevægelserne skal forgå i hverdagssituationer.

Opgave skaber et formål

Når et barn får en opgave under træningen, falder fokus væk fra, at det er en øvelse, de laver af pligt. I stedet vil de fokusere på at løse opgaven, og så glemmer man næsten at man træner. Det er vigtigt at give barnet opgaver, som kan kobles til hverdagsbevægelser, så at barnet dermed bedre husker bevægelserne, når det virkelig gælder. Kast en bold og bed barnet om at hente den, i stedet for blot at bede barnet om at gå frem og tilbage i lokalet. Det skaber et formål med bevægelserne.

Opgaverne kan også være knyttet til et spil, som de eksempelvis er med Happy Rehab. Når barnet bruger Happy Rehab skal det fokusere på at løse opgaver på computerskærmen ved at bruge forskellige led og muskler i kroppen. Så føles det mere som en leg, end som at træne.

For en barnehjerne med en skade er det ekstra vigtigt at aktivere så mange dele af hjernen som muligt, for at kunne lære at kompensere for skaden.

Den kognitive og motoriske træning er meget forenelig med velfærdsteknologi. Mange producenter har fået øjnene op for fordelen ved at kombinere det kognitive med det motoriske, og derfor er der mange velfærdsteknologiske muligheder på markedet lige nu. Happy Rehab er blot ét af dem.