Kontakt os

INNOVAID A/S

Kontakt INNOVAID i dag:

Bakketoften 3

DK-8541 Skødstrup

Denmark

T: +45 86 78 99 33

F: +45 86 78 99 34

mail@iaid.dk

Innowalk giver Hubert et mere kontrolleret og roligt bevægelsesmønster

Tirsdag, januar 28, 2020

Hubert er 9 år gammel og har cerebral parese på GMFCS-niveau 5. Hubert spænder meget op i sine muskler, når han bevæger sig. Han hjemmetræner med sin mor Christa. Hubert og Christa havde for et år siden en Innowalk til afprøvning som supplement til deres hjemmetræning. Her blev det tydeligt for Christa, at Huberts spastiske mønster blev brudt, når han trænede i Innowalk.

”Det, at han fik brudt sit spastiske mønster betyder, at han ikke skal kæmpe så meget med sine bevægelser. Innowalk hjælper ham til at bevæge sig mere kontrolleret og roligt, og det sparer ham en masse kræfter,” fortæller Christa.

Innowalk giver kropskontrol

Ud over Innowalk, har Hubert også en NF-Walker. Den hjælper ham til at gå lidt omkring uden at behøve hjælp fra andre. Inden Hubert begyndte at træne med sin Innowalk, kunne han kun gå meget lidt i NF-Walkeren. Men det ændrede sig, da han havde trænet med Innowalk og opnået større kropskontrol.

”Innowalk hjælper hans hjerne til at finde ud af, at det faktisk er nemt at gå. For et år siden kunne han gå ca. 5 skridt i sin NF-Walker. Nu hvor han er begyndt at træne i Innowalk kan han løbe frem og tilbage, når han bruger sin NF-Walker. Selvfølgelig laver vi andet træning også. Så det er ikke kun Innowalk, der gør forskellen, men den er virkelig god til at bryde de spastiske mønstre. Og så gør det en stor forskel, at han kommer op at stå, når han træner i den,” siger Christa.

Hjemmetræning giver optimalt udbytte

Det betyder meget for Hubert og hans familie, at de har mulighed for at hjemmetræne.

”Det gør en verden til forskel, at vi er primus motor i vores søns udvikling. Hubert er meget sensitiv, og det at vi kan træne derhjemme gør det mindre stressende for ham. Det styrker også vores familieforhold og Hubert får den mest optimale træning, han kan få,” siger Christa.

Christa modtager supervision til sin hjemmetræning, så hun er sikker på, at hun er opdateret på området, og får sparring på, hvordan hun laver træningen bedst muligt. Men hun er glad for at stå med det overordnede ansvar for sin søns træning.

”Det er vigtigt for os, at vi selv kan sørge for at holde en stabil plan for Huberts træning, og at han på den måde har en fast koordinator, der er opmærksom på ham og med hele vejen,” fortæller Christa.

Innowalk får Hubert til at slappe af

Hubert er et barn med gang i. Han bevæger sig meget, når han ligger på gulvet og sparker med arme og ben. Det bruger han rigtig meget energi på. Innowalk hjælper ham til at slappe af, når han bevæger sig.

”Det er et springende punkt for Hubert, at han kan få hjælp til at slappe mere af i sine bevægelser. Når han bruger Innowalk hjælper det ham til at bevæge sig stille og roligt, uden at han behøver at spænde op hele tiden. Innowalk hjælper ham med at normalisere hans meget spændte bevægelser,” fortæller Christa.

Det er dog ikke helt uden udfordringer for Christa at bruge Innowalk

”Det er et stort arbejde at bruge Innowalk også, fordi du skal være i nærheden af ham, og så skal du lave et løft for at få ham op i den. Så vi bruger den ikke fordi det letter en byrde i hverdagen for os som forældre, men fordi det giver en god træningseffekt for Hubert,” siger Christa.

Og på grund af den gode træningseffekt, det giver Hubert, fortsætter de med at bruge Innowalk derhjemme.

”Jeg kan slet ikke forestille mig, at Hubert ikke skulle træne i Innowalk. Det giver sådan et godt træningsudbytte. Vi kan tydeligt se forskel i de perioder, hvor han ikke har fået trænet så meget, og det giver meget motivation for at fortsætte træningen,” siger Christa.

Læs mere om Innowalk her

Nyheder

NYHED: FROG Walker

19-03-2024
INNOVAID lancerer nu en spændende nyhed: FROG Walker! Oplev en ny verden af mobilitet med FROG Walker fra Voyar. Et...

Blog

Dynamisk stående træning for børn med CP GMFCS-niveau 1-5

24-06-2020
Cerebral Parese (CP) er en bred diagnose, og personer med CP har derfor meget forskellige forudsætninger og behov....

Events

FOREDRAG: Nye balancer med Caspar Eric
Tir, d. 7. maj kl. 16.30 - 18.00
Danske Handicaporganisationer Hus, Blekinge Blvd. 2, 2630 Taastrup
FOREDRAG: Nye balancer med Caspar Eric
Tir, d. 14. maj kl. 16.30 - 18.00
INNOVAID, Bakketoften 3, 8541 Skødstrup