INNOVAID søger praktikant til marketing og kommunikation
Brænder du for at formidle de gode og effektfulde budskaber?
Har du interesse for velfærdsteknologi og hjælpemidler?
Ønsker du at omsætte teori til praksis?
Så er det måske dig vi har brug for. Vi søger lige nu en praktikant til foråret 2021.
Hvem er vi?:
INNOVAID er en ung virksomhed som blev stiftet i 2009 af nuværende direktør Martin Hjort. Virksomheden er beliggende i Egå og udvikler, producerer og sælger innovative rehabiliteringsløsninger og hjælpemidler i Danmark samt på udvalgte eksportmarkeder.
Vores velfærdsteknologiske løsninger henvender sig primært til det offentlige, men virksomheden har også en mindre andel private kunder. Vi er optaget af at levere en god rådgivning og vejledning som gør vores kunder i stand til at træffe det rigtige valg. Vi arbejder ambitiøst med vores mål og kvaliteten er vigtig i vores arbejde. Vores kunder vælger os fordi vi holder hvad vi lover, og fordi vi leverer et godt produkt og en god service – hver gang!
Om stillingen:
Hos INNOVAID får du rig mulighed for at arbejde med marketing og kommunikationsopgaver i en fleksibel, dynamisk og spændende virksomhed. Du får mulighed for at sætte dit personlige præg på arbejdsopgaverne i opstartsfasen og kan regne med mange ansvarsområder og alsidige opgaver.
Dine arbejdsopgaver inkluderer blandt andet:
- Være medvirkende til at styrke vores in-bound marketing
- Du vil være medansvarlig for implementering af kommunikationsstrategien på de sociale medier:
Facebook, LinkedIN, Instagram osv. - Opsætte og udarbejde nyhedsbreve i vores e-mailsystem.
- Samarbejde med ekstern grafisk designer.
- Medvirke ved udarbejdelse af marketingsmateriale, bl.a. tekster, produkt videoer, bruger cases m.m.
- Generel marketing og kommunikation.
- Deltage i møder både internt og eksternt.
Hvem er du:
- Er kreativt tænkende, lærelysten og har en stor viden og interesse inden for marketing og kommunikation.
- Er struktureret og besidder et højt kvalitetsniveau.
- Har gode kommunikative evner både på dansk og engelsk.
- Er idérig og god til selv at tage initiativ.
- Er imødekommende, positiv og serviceminded.
- Er ideelt i gang med en kandidatuddannelse inden for marketing og / eller kommunikation.
Alternativt anden type relevant uddannelse indenfor marketing og / eller kommunikation.
Det praktiske:
Praktikstillingen går fra d. 1. februar 2021 og 5-6 måneder frem, alt efter hvordan det passer ind i dine studier. Praktikken er ulønnet, men du tilbydes en unik mulighed for at være med i en ambitiøs ung virksomhed med højt til loftet og mange alsidige ansvarsområder, der med garanti bringer din faglighed i spil og skærper dine kompetencer.
Har vi fået din interesse:
Send din ansøgning og CV til os på mail@iaid.dk snarest muligt og skriv ”Marketing- og Kommunikationspraktikant” i emnefeltet. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Har du yderligere spørgsmål omkring praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte vores direktør Martin Hjort på 86789933.
(+45) 86 78 99 33