Botox til behandling af cerebral parese

For de fleste af os sender ordet botox vores tanker hen på anti-rynkebehandlinger. Men når man bruger botox til behandling af personer med cerebral parese, handler det ikke om at glatte rynker ud, men derimod om at få spændte muskler til at slappe af.

Personer med cerebral parese oplever typisk, at deres muskler er meget stramme, og at de derfor har svært ved at strække muskler og led ud. Det kan skabe problemer med grovmotorikken. Når man sprøjter botox ind i musklerne blokerer det for nerveimpulser og forhindrer dermed signaler fra nerverne i at komme frem til musklerne. De hyperaktive muskler bliver fri for nervesammentrækninger, og kan slappe af. Når musklerne er afslappede, har de langt større bevægelighed, da de ikke længere skaber ufrivillige bevægelser og sammentrækninger. Virkningen af botox varer i ca. 3-4 måneder, og det er derfor vigtigt at udnytte virkningen, mens den er der.

Vigtigt at træne under behandlingen

Botox gør i sig selv ikke andet end af få musklerne til at slappe af. Man ser ikke en langvarig forbedring af grovmotorikken, hvis man ikke træner intensivt i perioden, hvor botoxen virker. Det gælder om at udnytte friheden fra de hyperaktive muskler.

Under en behandling med botox kan det derfor være en rigtig god idé at intensivere træningsøvelser i samarbejde med en fysioterapeut. Musklerne er pludselig afslappede til forskel fra før, det er derfor muligt for kroppen at nå stillinger og øvelser, som ellers ikke har været mulige at lave. Med Happy Rehab kan man træne derhjemme, og det er let at gøre, når man har tid og motivation.

Når virkningen har fortaget sig, efter de ca. 3-4 måneder, vil man muligvis kunne se, at grovmotorikken er forbedret, også selvom de hyperaktive muskelspændinger er tilbage. Mange vælger at få en ny indsprøjtning, for at forlænge virkningen og træningsperioden. Det kan skabe rigtig gode resultater på den lange bane.

Bivirkningerne er få

Overlæge Bjørn Lofterød ved Rikshospitalet i Oslo har udtalt til Aftensposten i Norge, at der kan forekomme bivirkninger, men at de er få og forbigående. Så længe man injicerer botoxen korrekt, så burde der ikke forekomme bivirkninger. Det kontrollerer man, ved at bruge ultralyd ved injiceringen, for at tjekke, at man ikke eksempelvis sprøjter ind i blodbanerne. Bjørn Lofterød har ikke oplevet, at indsprøjtningerne ikke er gået som de skulle, men alligevel opfordrer han til, at man ikke får botox mere end to-tre gange om året. Musklerne skal også have tid til at restituere.

Ingen behandlingsform kan dog stå alene, og det kan botox heller ikke. For at opnå de bedste resultater er det vigtigt at snakke med sin fysioterapeut om, hvad der passer bedst til lige præcis dig eller dit barn.