Aktivitet i hverdagen vækker sanserne og kropsbevidstheden hos kørestolsbrugere

At være aktiv er vigtigt for vores velbefindende – både psykisk og fysisk. For personer, der sidder i kørestol, kan det være en udfordring at få nok aktivitet ind i hverdagen, men der er god grund til at gøre en ekstra indsats for det. Vi har snakket med fysioterapeut Linnea Møller fra Center for Specialterapi om, hvorfor mere aktivitet kan gøre en stor forskel for kørestolsbrugere.

Vores krop er lavet til at være aktiv. Derfor påvirker det også kroppen, når en person skal sidde i kørestol og det meste af dagen dermed bliver brugt i en siddende stilling. Det kan betyde, at det at være aktiv ofte kræver ekstra tid og hjælp fra andre. Men der er god grund til at få mere aktivitet ind i hverdagen.

”I det øjeblik man sætter sig i en kørestol, bliver man offer for de mange timer, man har i samme stilling. Det påvirker både musklerne i benene, der ofte bliver korte, men det påvirker også vågenheden generelt” fortæller Linnea Møller.

Netop vågenhedens påvirkelighed overfor inaktivitet er noget, som Linnea Møller og hendes kollegaer har arbejdet med i Center for Specialterapi. Hun forklarer, at vi bliver mere vågne, når vi står op eller når vi bevæger os. Derfor vil skiftende stillinger fra stående til siddende position være en fordel i daglige aktiviteter der kræver opmærksomhed, deltagelse og indlæring. At skabe aktivitet i kroppen øger vores selvbevidsthed og giver os en vågenhed, der hjælper os til at få endnu mere ud af livet, og gør os mere åbne og modtagelige overfor påvirkninger udefra.

At være tilstede i kroppen og i verden

Denne selvbevidsthed og kropsbevidsthed kan være med til at give både en større ro og en større deltagelsesevne for kørestolsbrugere, der bruger det meste af dagen siddende.

”Når vi kan mærke os selv, så kan vi også bedre være i verden. Jo bedre vi som terapeuter er til at gøre deres kropsoplevelse konkret, jo bedre forudsætninger giver vi dem også for at være i verden” siger Linnea Møller.

Det er altså ikke kun muskler og led, der har godt af at være aktiv regelmæssigt. Også sanserne påvirkes positivt, når kroppen skifter positioner. Når man er vandt til at sidde stille i en kørestol, kan det gøre en stor forskel at komme op og stå, og mærke sin krop. Og at mærke, hvor man er henne i rummet og hvordan kroppen reagerer på den ændring, det er pludselig at stå op.

”Hvis man er meget urolig, så bliver man roligere af at kunne mærke sig selv. Og hvis man er meget slap og sløv, så kan det at komme op og stå vække kroppen. For vi er nødt til at være vågne, når vi står op. Det handler om at give folk en bedre kropsbevidsthed, så de kan få mest ud af deres eget liv,” fortæller Linnea.

Træk luft ind

Når vi sidder ned i mange timer, så blokkerer vi ofte for en optimal respiration. Det at komme op og stå skaber bedre passage for luftvejene og gør det lettere at trække vejret ordentligt ned i lungerne.

”Helt fysisk så har vi plads til mere ilt i lungerne når vi er stående end når vi er siddende. Det er vigtigt, fordi mange af dem, der har væsentlige fysiske udfordringer, ofte har et dårligere muskelarbejde. Det vil sige, at de får ”gratis” ilt ved bare komme op og stå fordi deres position anatomisk ændrer sig. Det giver mere ventilation og når man får mere ilt, så er det også nemmere at holde sig vågen,” fortæller Linnea Møller.

Tag udgangspunkt i borgerens hverdag

Linnea Møller påpeger, at man altid skal tage udgangspunkt i borgerens hverdag og behov, når man skal finde ud af, hvilke siddestillinger og hvilke former for aktivitet, der er passende. Det handler altså om at undersøge, hvor længe borgeren er vågen i løbet af dagen, hvor meget borgeren sidder ned, hvor meget borgeren er ude af sin kørestol og så videre. På den måde kan man få et godt overblik over, hvor der kan gøres en forskel. Hvis man kan sørge for, at borgeren kommer op at stå flere gange i løbet af dagen, så har man allerede gjort meget.