Kontakt os

INNOVAID A/S

Kontakt INNOVAID i dag:

Muslingevej 38

DK-8250 Egå

Denmark

T: +45 86 78 99 33

F: +45 86 78 99 34

mail@iaid.dk

5 gode råd til balancetræning i hverdagen

Torsdag, januar 12, 2017

Vi har alle godt af at træne vores balanceevne. Store som små, ung som gammel. Vores balanceevne bliver betydeligt dårligere, hvis vi ikke er opmærksomme på at træne den. Det gælder for os alle, men hvis man har en neurologisk lidelse, er det ekstra vigtigt, da det kan forebygge fald og skader. Øvelserne her kan dog godt være vanskelige at lave, hvis man har nedsat funktionsevne, men hvis I har mod på det, kan det give gode resultater. Og det kan fungere som en inspiration til at lave jeres egne balanceøvelser, som er tilpasset det niveau, der passer jer bedst.

Heldigvis kræver det ikke meget ekstra tid at få balanceøvelserne ind i hverdagen. I kan lave dem derhjemme, mens i laver alt muligt andet, som er mere spændende. Vi har samlet 5 gode råd til balancetræning i hverdagen.

 

1. Stå på ét ben når du børster tænder

I skal alligevel stå og børste tænder to gange om dagen, så hvorfor ikke udnytte tiden? Stil jer på ét ben, og øv jer i at holde balancen. De første gange vil det måske være svært for en person med nedsat funktionsevne at holde balancen under hele tandbørstningen, men sæt sværhedsgraden langsomt op. Til sidst vil det måske være muligt at holde positionen hele vejen igennem.

 

2. Stå op når du tager sko på

Når man skal hurtigt ud af døren, er det let bare at sætte sig på et trappetrin, når man skal have skoene på. Så undgår man at bruge tid på at skulle holde balancen.. Men prøv alligevel af sætte tiden af til at tage skoene på stående. Det tager ikke lang tid, før det går lige så hurtigt som når man sidder på trappetrinet. Måske ender det med at gå endnu hurtigere.

 

3. Stå på en sofapude mens du ser fjernsyn

Efter en lang dag er det rart at slappe af foran fjernsynet. Men i stedet for bare at sidde stille i sofaen, når fjernsynet ruller, så brug tiden på at træne balancen. Tag en sofapude og stil jer på den. Det kræver koncentration at holde kroppen under kontrol, når man står på den bløde pude. Det kan måske endda gøre fjernsynstiden endnu sjovere.

 

4. Sid på en tætpakket sofapude når du spiser middag

Det er faktisk også muligt at træne balancen mens I spiser. Tag en sofapude med masser af fyld i, og lig den på spisebordsstolen. Sæt jer op på den, og spis jeres middag. På den måde bruger man kroppen til at holde kontrollen på puden, mens man spiser dejlig mad. 

 

5. Gå på ”line”

Find eventuelt en lige linje i et plankegulv, og forsøg at gå på ”line” på den. Én fod ad gangen. Når I er blevet rigtig gode til det kan i prøve at lukke øjnene mens i går. Det gør øvelsen sværere, og kræver ekstra koncentration.

 

 

 

 

Nyheder

neoSIT stabiliserer barnets ryg og hoved, så der er overskud til aktivitet og leg

23-01-2020
Vores nye terapi og aktivitetsstol neoSIT hjælper barnet, der ikke kan sidde selv, med at stabilisere ryg og hoved. Det...

Blog

Effektiv hjemmetræning er en god løsning for mange

25-03-2020
Vi er midt i en tid, der er uvant for os alle, og derfor kan det være godt at fokusere på nogle af de ting, som stadig...

Events