Kontakt os

INNOVAID A/S

Kontakt INNOVAID i dag:

Bakketoften 3

DK-8541 Skødstrup

Denmark

T: +45 86 78 99 33

F: +45 86 78 99 34

mail@iaid.dk

Hvem kan bruge Happy Rehab?

Tirsdag, mars 7, 2017

Fødderne bevæger sig op og ned, mens koncentrationen er rettet mod computerskærmen. Bare et ryk mere med foden, og banen er klaret.
Sådan ser det typisk ud, når man træner med Happy Rehab. Det er spillet på computerskærmen, der bestemmer, hvordan og hvornår du skal bevæge de pågældende led, ligesom det er spillet på computeren, der har brugerens opmærksomhed, og ikke selve bevægelsen i fodleddet.

 

Grundtanken bag Happy Rehab

Da Martin Hjort udviklede Happy Rehab, var den oprindelige tanke, at det skulle være et redskab til personer med cerebral parese. Det er derfor denne tanke, der ligger bag selve udviklingen og udformningen af ståsystemet.

Martin Hjort fandt dog hurtigt ud af, at det ikke kun er personer med cerebral parese, der har gavn af Happy Rehab. Det har vist sig, at personer med mange forskellige diagnoser kan bruge det til målrettet træning, mens også personer uden en diagnose bruger det, hvis de har brug for at træne specifikke led. Det betyder, at sortimentet er udvidet. Før var det kun målrette børn med cerebral parese og blev derfor lavet i børnestørrelser, men den store mangfoldighed af brugere har gjort, at ståsystemet nu er udviklet i forskellige størrelser.

 

Målet med Happy Rehab er, at skabe en trænings-setting, hvor kvaliteten er i fokus, samtidig med at det er sjovt at træne. Ved at bruge et ståsystem som Happy Rehab, er det lettere for fysioterapeuter eller forældre at følge bevægelserne, og sikre at de bliver lavet rigtigt. Og det er lettere for brugeren at have det sjovt under træningen, da computerspillet fordrer, at al koncentration rettes mod at klare forskellige spil i den virtuelle verden. Det kan også fjerne opmærksomheden fra den smule smerte, som kan være forbundet med at strække foden i stillinger, man ikke er vant til.

Træningen behøver ikke at kræve meget tid. Det kan gøres hjemme i stuen, når man har tid og motivation. Og det kan også være med til at skabe mulighed for en større intensitet i træningen og træningsintervallerne.

Brugeren kan følge med i sin udvikling, da systemet fører statistik over den enkelte brugers fremgang, hvilket i sig selv kan virke som en stor motivationsfaktor. Det gør det også lettere at sætte mål for træningen.

 

Men hvem er det godt for?

Der er mange forskellige personer, med mange forskellige udfordringer, der kan have gavn af at bruge Happy Rehab.

Det er typisk personer med neurologiske lidelser, der har brug for at træne bevægelighed i eksempelvis knæ – eller ankelled. Det kan også være personer

med rygmarvsbrok, eller med cerebral parese.

De små og meget specifikke bevægelser er vanskelige at lave uden et system, der kan rette ind, hvor der er brug for det. Og hvis man har adgang til Happy Rehab derhjemme, kan man træne når man har tid og motivation.

Med Happy Rehab er det ikke kun kroppen der er på arbejde. Det er hjernen også. Det er en af grundene til, at særligt personer med neurologiske lidelser har gavn af ståsystemet. Når hjernen også er aktiveret i træningen, er det lettere for kroppen at huske bevægelserne, og at overføre det til hverdagsbevægelser.

Dette udelukker dog ikke, at alle andre også kan bruge Happy Rehab. Eksempelvis til genoptræning efter et brækket ben, eller hvis man blot har brug for at styrke specifikke led i foden eller benet.

 

Du kan læse mere om Happy Rehab her (http://www.iaid.dk/da/happy-rehab)

Nyheder

NYHED: FROG Walker

19-03-2024
INNOVAID lancerer nu en spændende nyhed: FROG Walker! Oplev en ny verden af mobilitet med FROG Walker fra Voyar. Et...

Blog

Dynamisk stående træning for børn med CP GMFCS-niveau 1-5

24-06-2020
Cerebral Parese (CP) er en bred diagnose, og personer med CP har derfor meget forskellige forudsætninger og behov....

Events

FOREDRAG: Nye balancer med Caspar Eric
Tir, d. 7. maj kl. 16.30 - 18.00
Danske Handicaporganisationer Hus, Blekinge Blvd. 2, 2630 Taastrup
FOREDRAG: Nye balancer med Caspar Eric
Tir, d. 14. maj kl. 16.30 - 18.00
INNOVAID, Bakketoften 3, 8541 Skødstrup