Kontakt os

INNOVAID A/S

Kontakt INNOVAID i dag:

Bakketoften 3

DK-8541 Skødstrup

Denmark

T: +45 86 78 99 33

F: +45 86 78 99 34

mail@iaid.dk

Happy Rehab hjælper børnene i Stendalen

Fredag, mars 24, 2017

 

I børnehaven Stendalen i Fredericia er der plads til alle. Børnehaven har 68 børn i alderen 0-6 år, hvoraf 30 har et handicap. Heriblandt er der børn med autisme, syndromer, muskelsygdomme og børn med cerebral parese. Børnene har meget individuelle behov.

Ud over pædagoger er der tilknyttet fysioterapeuter og en ergoterapeut. De har ansvar for, at der bliver taget hensyn til børnenes fysiske handicaps i hverdagen, og at de får den hjælp, de har brug for at udvikle deres fysiske potentiale.

Børnehaven arbejder med forskellige redskaber, for at give børnene den bedst mulige træning, til lige netop deres behov. Til formålet bruger de blandt andet Happy Rehab.

En af Stendalens fysioterapeuter Susanne Muldager fortæller, at de eksempelvis bruger Happy Rehab som genoptræningsredskab, eksempelvis når børnene med CP har fået botoxbehandling, og har brug for at træne dorsalfleksion. Det vil sige, at træne bevægeligheden over anklen, og evnen til at bøje foden op mod skinnebenet.

Susanne Muldager fortæller, at det ikke kan lade sig gøre at løbe rundt efter børnene og fortælle dem, at de skal løfte forfoden, men at Happy Rehab gør det muligt for dem at træne dorsalfleksion, mens de leger med computerspillet i ståsystemet, og mens fysioterapeuterne kan kontrollere, at de får succesoplevelse med det.

 

Ikke kun til CP

Det er ikke kun børn med CP, der har gavn af Happy Rehab i Stendalen. De har eksempelvis erfaringer med, at det kan hjælpe børn med muskelsygdomme. De oplever ofte hurtigere resultater, da de ikke har de samme neurologiske udfordringer som børnene med CP har.

Susanne påpeger, at børnene skal have et vist fysisk niveau, hvis de skal have gavn af Happy Rehab, da det kan være vanskeligt for et barn med et svært handicap, selv at lave bevægelserne.

Fysioterapeuterne har oplevet, at en pige på niveau 3 på GMFCS[1] skalaen har lært at bruge Happy Rehab, og nu selv kan bruge begge fødder under træningen. Sådanne oplevelser er vigtige og motiverende.

Børnene i Stendalen træner med Happy Rehab 1-4 gange om ugen, alt efter deres behov. Det er fysioterapeuterne, der tilrettelægger et træningsprogram for det enkelte barn, og i samarbejde med pædagogerne og forældrene støtter man barnet til at få lavet øvelserne rigtigt. Når børnene står i ståsystemet er det typisk 12-18 minutter ad gangen. Det er for hårdt at træne længere tid eller flere gange om dagen, hvis børnene også skal have energi til resten af dagen.

 

Kommer udefra

Det er ikke kun børnene i børnehaven, der kan få hjælp i Stendalen. Fysioterapeuterne tager også imod børn ude fra på helt op til 12 år, som skal have genoptræning. Her er det heller ikke nødvendigvis børn med CP. De oplever ofte, at der kommer børn, som har haft et kompliceret brud, og skal have trænet benet op igen. Eller børn som har smerter ved at gå og løbe på grund af indskrænket bevægelighed i fødderne.

”De kommer for at få troen tilbage på deres egne ben,” siger Susanne Muldager.  

Til det formål bruger de også Happy Rehab, da det er en sjov måde at træne på, og det er lettere at træne den specifikke bevægelse med mange gentagelser.

Ståsystemet rummer forskellige spil, og der er ofte et spil til enhver smag, så det enkelte barn kan spille det, som de synes er underholdende.




[1] Gross Motor Function Classification System (GMFCS) er et system, der kategoriserer de grovmotoriske symptomer på cerebral parese i fem niveauer.

 

Nyheder

Praktikant indenfor marketing og kommunikation

04-04-2024
Praktikant til marketing og kommunikation Brænder du for at formidle de gode og effektfulde budskaber? Har du...

Blog

Dynamisk stående træning for børn med CP GMFCS-niveau 1-5

24-06-2020
Cerebral Parese (CP) er en bred diagnose, og personer med CP har derfor meget forskellige forudsætninger og behov....

Events

FOREDRAG: Nye balancer med Caspar Eric
Tir, d. 7. maj kl. 16.30 - 18.00
Danske Handicaporganisationer Hus, Blekinge Blvd. 2, 2630 Taastrup
FOREDRAG: Nye balancer med Caspar Eric
Tir, d. 14. maj kl. 16.30 - 18.00
INNOVAID, Bakketoften 3, 8541 Skødstrup